Tange Sø til Randers Fjord

Strækningen fra Tangeværket til Langå er det frie vandløb, mens strækningen fra Langå til Randers Fjord er stuvningspåvirket fra Randers Fjord, men i perioder med kraftigt lavvande i Randers Fjord dog også et frit vandløb. Nedstrøms Tangeværket er vandstanden også påvirket af reguleringen af Tangeværket. I nogle perioder lukkes der nemlig mindre eller mere vand ud af Tange Sø, end der løber til den via Gudenåen og Tange Å. Dette giver kunstige afstrømningsstørrelser og ved målestationerne nedenfor Tangeværket samt i Bjerringbro og Ulstrup er effekten af reguleringen synlig på den daglige vandstandshøjde i åen.  

I Favrskov Kommune er det primært ubebyggede arealer i ådalen, som kan blive oversvømmet ved de nuværende og fremtidige vandstandsforhold. På strækningen ved Ulstrup er der nogle få bygninger og vejarealer som kan være truet af oversvømmelse. Generelt er de ånære arealer ved Ulstrup indrettet efter, at der kan ske oversvømmelse.

Dele af trækstien i Favrskov Kommune bliver oversvømmet ved højvande. Favrskov Kommune har i en årrække arbejdet med at hæve trækstien på visse strækninger, så den er farbar en større del af året. Dannebrogspladsen i Ulstrup er ligeledes blevet hævet, så den er tør en større del af året. Derudover arbejder kommunen med vådområder og klimasikringsprojekter i Lilleåen ved Hadsten til forsinkelse af vandets afstrømning til blandt andet Gudenåen. De største værdier, der er truet af oversvømmelse i Favrskov Kommune, er ikke langs Gudenåen, men ved Lilleåen i Hadsten by.

Med henblik på at få belyst den lokale oplevelse af 100-års hændelsen i Gudenåen februar/marts 2020 har Favrskov Kommune foretaget en mindre stikprøvemæssig interviewrunde i Ulstrup og omegn. Interviewene blev udført blandt virksomheder, institutioner, villaejere samt kommunale drifts- og forsyningsenheder. Interviewene er foretaget koncentreret omkring Ulstrup med baggrund i, at det er her, der er den største befolkningskoncentration og potentielle sårbare anlæg og bygninger. Interviewene er samlet i et særskilt notat.

På baggrund af interviewene er det kommunens opfattelse, at vandstanden i februar/marts 2020 generelt ikke blev oplevet som særligt generende i Ulstrup-området i forhold til andre vintersituationer med høj vandstand. Generelt var der ingen, som led større skade ved vandmasserne. Kun få bygninger fik vand til soklen. Et enkelt klubhus fik vand indenfor. Der var ikke vand på vejene eller i villahaverne af større betydning. Ulstrup Renseanlæg oplevede kun udfordringer på grund af indløb af åvand via et midlertidigt bygværk. Der kom ikke åvand direkte ind i anlægget. Bygværket forventes sløjfet, hvorfor renseanlægget ikke vurderes at være i fare ved oversvømmelser.

Generelt oplevedes det ikke generende, at vandet i februar/marts 2020 steg op på terræn og trak sig tilbage igen. Ligeledes er de mere almindelige vandstandsstigninger heller ikke generende. Der sker en vis tilpasning til omgivelserne, fx anlæg af hævet fodboldbane, hævede haver eller klubhus.
Landmændene omkring Ulstrup oplever dog ved de mere normale vandstandsstigninger, at vandet er længere tid om at trække væk end for 20 år siden, hvormed engene står våde i længere tid. Nogle oplever våde enge det meste af året bortset fra få sommermåneder. Dette gør det vanskeligt at afgræsse engene.
Borgerne i byen oplever ligeledes, at engene nær byen er mere våde og står med henfaldende langt græs i stedet for kort græs med blomster, samt at det er blevet sværere at færdes ved og fiske ved åen.

Der efterspørges generelt en flerårig plan for områderne nær åen. Skal der være natur med høj biodiversitet? Skal det afgræsses? Skal det bare henligge? Hvad med muligheder for fiskeri? Hvordan skal vandløbet vedligeholdes?

Konklusionen på stikprøve-interviewene er, at oversvømmelse fra Gudenåen generelt ikke opleves som et større problem omkring Ulstrup, blot vandet trækker sig forholdsvis hurtigt tilbage igen. At den generelle høje vandstand medfører længere tid med våde enge, som står med henfaldende langt græs. Der er bekymring for biodiversiteten på engene, og der efterlyses derfor mere afgræsning eller slåning, især på de bynære arealer, som ikke afgræsses mere. I det åbne land vil jordfordeling være en mulig løsning; mens lokal terrænhævning af villahaver, og evt. dige rundt om tekniske bygninger, kan være en løsning i byen udført af den enkelte lodsejer.

I Viborg kommune er det især strækningen omkring Bjerringbro, hvor væsentlige værdier er berørt af høje vandstande. Med de nuværende vandmængder i åen er enkelte industrier, huse og haver samt rekreative arealer udsat ved de højeste vandstande. Klimafremskrivningen viser, at antallet af bygninger m.v., der forventes berørt af åen, vil stige.

Trækstien oversvømmes ligeledes ved høje vandstande.

Viborg Kommune har fået udarbejdet en forundersøgelsesrapport over mulige lokale indsatsmuligheder i Bjerringbro. Rapporten peger overordnet på tre former for højvandssikringer, der kan arbejdes videre med: etablering af dige, terrænhævning og etablering af spuns. Klima og Miljøudvalget har godkendt et administrationsgrundlag for finansiering af klimatilpasningsprojekter. Der er endvidere vedtaget et forslag til principper for økonomisk ansvarsfordeling for projekter til højvandsbeskyttelse, der foreslås ved Bjerringbro.

Jævnfør køreplan for det videre arbejde, som besluttet af Klima og Miljøudvalget i 2020, vil kommunen igangsætte arbejdet med detailprojekteringen under forudsætning af, at berørte borgere bakker op om realisering af de indsatser, som er beskrevet i forundersøgelsen.

Gudenå i Randers Kommune munder ud i Randers Fjord. På trods af de store afstrømninger fra Gudenå, som oplevet i februar og marts 2020, hvor store dele af ådalen stod under vand, var der meget fokus på især Randers Fjord. Ved bestemte vindretninger i forbindelse med storme stuves vandet nemlig op i Gudenå. Herved kan vandet ikke løbe frit ud af Gudenå og ud i Randers Fjord. Stormflodshændelser kan medføre problemer for især spildevandssystemet med afløb i Gudenå.

Ved Gudenå arbejdes der på Storkeengsprojektet, som tilpasser Vorup til fremtidige skybrud og stormflod.

Endvidere opleves der især fra tilløbet af Nørre Å og opstrøms i Gudenå oversvømmelser af de ånære arealer, som for en stor dels vedkommende er udlagt som vådområder, natur og landbrugsarealer. De kendte oversvømmelsesområder ved store afstrømninger i Gudenåens opland er speedwaybanen, som ligger mellem tilløbet af Nørre Å og Gudenå og Langå marina.

Arbejdet med oversvømmelser fra bl.a. Gudenå og Randers Fjord, findes i  Randers Kommunes klimatilpasningsplan.

To rådgiverrapporter viser, at grødeøerne/sandaflejringerne ved motorvej E45 ikke har væsentlig betydning for afstrømningen i Gudenå. Bl.a. fremgår det af seneste rapport, at fjernelse af sedimentet ved E45 ikke ville kunne hindre oversvømmelserne ved Gudenå i februar og marts 2020.

Strækningsspecifikke virkemidler:

Virkemidlerne omfatter en beskrivelse af virkemidlet, en vurdering af effekten samt en indledningsvis angivelse af de miljømæssige bindinger, der skal tages i betragtning ved anvendelsen. Realiserbarheden af virkemidlerne er vurderet ift. gældende lovgivning.