Mossø til Slusen i Silkeborg
Gudenåen mellem Mossø og Silkeborg består udelukkede af søer adskilt af korte strækninger, der har karakter af stuvningspåvirket vandløb. Vandstanden på strækningen styres primært af sluserne ved Silkeborg og Ry Mølle.
På grund af det store fald ved bygværkerne burde der i princippet ikke være problemer med at fastholde den maksimalt tilladte vandstand i søerne (flodemålet), men det er imidlertid tilfældet for Ry Mølle og slusen i Silkeborg. Ved afstrømningshændelsen i februar 2020, der er vurderet til at have en gentagelsesperiode på 50-100 år (50-100-års-hændelse), blev flodemålet ved begge bygværker overskredet med 10-20 cm, idet det ikke var muligt at lukke tilstrækkeligt med vand forbi opstemningerne. Hertil kommer kapacitetsbegrænsningerne på de korte vandløbsstrækninger mellem søerne.
Gudenåen i Skanderborg Kommune er meget præget af de store indskudte søer, hvoraf de 2 største er Mossø og Julsø. Mange af de øvrige søer er også mere eller mindre direkte afhængige af vandstand og vandføring i Gudenåen. I og med at vi har store søområder, fungerer området i dag som en buffer på gudenåsystemet, og afstrømninger og vandstande udlignes mere eller mindre herfra og nedstrøms.
Udover vandføringen er vandstanden i systemet i området bestemt af de lokale stemmeværker og driften heraf. Her skal nævnes Slusen i Silkeborg, Ry Mølle og Fuldbro Mølle, hvoraf de 2 sidste pt. er privatejede.
Eksempelvis er vandstanden omkring kritisk beliggende sommerhusområder ved søbredden i Mossø ekstremt afhængige af, hvorledes vandspejlet styres ved Ry Mølle.
Ønskes der lokal klimasikring langs gudenåsystemet i Skanderborg Kommune, bør der indledningsvis foretages en undersøgelse af mulighederne for alternativ styring af disse stemmeværker, og de konsekvenser det kan have, både indenfor og udenfor kommunen.
Kommunen har sammen med ejeren af Ry Mølle i vinteren iværksat et forsøg, der skal belyse eventuelle positive konsekvenser for vandstanden opstrøms Ry Mølle, ved at holde en lavere vintervandstand end normalt.
Klimatilpasningsplan 2014 til 2018 har udpeget en række indsatsområder i Skanderborg Kommunen, hvor det er nødvendigt at gå i gang med en klimaindsats.
I forbindelse med klimasikringen, er det nødvendigt med en ny kortlægning af områder, som er i fare for oversvømmelse. Der er siden 2014 kommet nyt digital værktøj, der har et bedre digitalt beregningsgrundlag/mere præcise beregninger, end det der blev anvendt dengang. Derfor sætter Skanderborg Kommunen i 2021- 2022 gang en ny risikovurdering af eksisterende bebyggede områder, der skal belyse behovet for evt. fremtidige klimaindsatser.
I Silkeborg Kommune opstrøms slusen i Remstrup Å, Borre sø, Brassø og Julsø har der ikke før hændelsen i februar og marts 2020 været udfordringer med høj vandstand, idet vandstanden styres af slusedriften, som opretholder et fast flodmål jf. det gældende regulativ. Der er generelt meget bebyggelse ned til vandet, som er særligt koncentreret langs Remstrup Å og ved Sejs-Svejbæk. Ved Hattenæs og ved Laven findes der mindre grupper af bebyggelser ned til søen. Der er stor rekreativ benyttelse på denne del af Gudenåen, hvor særligt Hjejlen er afhængig af, at flodmål overholdes, dels for at vandstanden ikke bliver så lav, at den ikke kan sejle, men også sådan at vandstanden ikke bliver for høj, så den ikke kan sejle under broerne. Dette hensyn er dog kun aktuelt i den del af året. hvor hjejlen sejler. Ned til Remstrup å samt Borre sø og Brassø er store dele af de arealer, som ikke er bymæssig bebyggelse. udpeget som Natura2000-områder.
Strækningsspecifikke virkemidler:
Virkemidlerne omfatter en beskrivelse af virkemidlet, en vurdering af effekten samt en indledningsvis angivelse af de miljømæssige bindinger, der skal tages i betragtning ved anvendelsen. Realiserbarheden af virkemidlerne er vurderet ift. gældende lovgivning.
