Samlet konklusion og anbefalinger

I februar og marts måned 2020 var der i store dele af Gudenåen historisk høj vandstand, som medførte oversvømmelser langs Gudenåen. De høje vandstande skyldes en lang periode med ekstraordinært meget regn. I disse typer af hændelser er der tale om meget store mængder vand og klimafremskrivningerne vurderer, at vi kan opleve sådanne typer hændelser oftere i fremtiden.

Gudenåen i Silkeborg Kommune

De 7 byråd i Gudenåkommunerne godkendte i foråret 2020 et oplæg til at igangsætte udarbejdelsen af en helhedsplan for vandhåndteringen langs Gudenåen, som skulle politisk behandles til sommeren 2021.

Planen har til formål at planlægge håndtering af vandet for at imødegå konsekvenserne af mere vand og højere vandstand i Gudenåen ved at få kortlagt omfanget af gener og anvise løsningsmuligheder og handlinger. Helhedsplanen er afgrænset til Gudenåens hovedløb og de vandløbsnære arealer heromkring, men indsatsområdet er udvidet til hele Gudenåens opland for også at afdække løsningsmuligheder her.

Helhedsplanen for vandhåndteringen langs Gudenåen skal hjælpe de syv gudenåkommuner med sammen at administrere åen på en hensigtsmæssig måde, så der tages hensyn til klimaændringerne og findes løsninger på udfordringerne med meget vandl samtidig med at der værnes om naturen.

I arbejdet med helhedsplanen har der været fokus på at skabe en samlet, helhedsorienteret forståelse af Gudenåen som system. Der er stor variation i åens højdemæssige forløb i de syv kommuner, og sammen med de store indskudte søer og bygningsværker giver det en naturlig opdeling af Gudenåen i fire strækninger, som helt eller delvist giver anledning til forskellige indfaldsvinkler afhængigt af, hvor på strækningen man er. De fire strækningsinddelinger er:

  • Tinnet Krat til Mossø (Hedensted og Horsens kommuner)
  • Mossø til Slusen i Silkeborg (Skanderborg og Silkeborg Kommuner)
  • Slusen i Silkeborg til Tangeværket (Silkeborg, Favrskov og Viborg kommuner)
  • Tangeværket til udløb i Randers fjord (Viborg, Favrskov og Randers kommuner)

Der har været fokus på at kortlægge udbredelsen af oversvømmelser og identificere de udfordringer som vandet skaber. Der er gennemført arbejder med fokus på at indsamle viden fra interessenter og aktører langs Gudenåen, eller med relation til Gudenåen. Dette har haft fokus på at identificere, hvordan oversvømmelserne opleves og hvilke udfordringer, som italesættes. Arbejdet er udført i samarbejde med Coast to Coast Climate Challenge projektet og Region Midtjylland.

Planen indeholder en oplistning af en række virkemidler, der er vurderet ift. potentialet for at reducere omfanget af oversvømmelserne. Der er gennemført en række tekniske analyser til at give en nærmere indsigt i oplandets potentialer og Gudenåen som system. Derudover er der udviklet et værdi- og risikokortlægningsværktøj til identificeringer af risikoområder og screening for omkostningseffektivitet. De tekniske analyser er gennemført med den vandløbsmodel, som også er udviklet i Coast to Coast Climate Challenge projektet.

Planen er udarbejdet på et overordnet niveau med anvendelse af generelle vurderinger for at belyse rammer og muligheder. Der er således ikke er taget udgangspunkt i en enkelt hændelsestype eller et bestemt serviceniveau. Derfor skal helhedsplanen anvendes som et fælles vidensgrundlag til at kunne arbejde videre med vandhåndteringen langs Gudenåen. Alle de beskrevne virkemidler og handlinger kræver derfor nærmere detailprojektering og vurdering ift. gældende lovgivning, konkret effekt og omkostningseffektivitet mv., før de eventuelt kan etableres.

Samlet konklusion og anbefalinger

Helhedsplanen identificerer og undersøger fire overordnede tilgange til at håndtere vandet:

  • Forsinke eller parkere vandet.
  • Bortlede vandet hurtigere
  • Sikre interesser lokalt
  • Tilpasse og lade vandet stå, og dermed acceptere vandet placering.

Udfordringer fra høj vandstand optræder i to principielt forskellige situationer, henholdsvis;

  • Vinteroversvømmelser, som hovedsageligt optræder efter længere perioder med meget nedbør. Målinger af åens højeste vandføringer ved Tvilum i Silkeborg Kommune over de seneste ca. 100 år har dokumenteret, at vandføringen i perioden er steget ca. 10 %, og klimaændringerne forventes yderligere at øge vandmængderne.
  • Højere sommervandstand, primært som følge af øget grødevækst, der påvirker arealanvendelsen og i nogle tilfælde den rekreative anvendelse. Den øgede grødevækst hænger sammen med indvandringen af vandremuslingen, der har skabt mere klart vand, så grøden får mere lys og derfor forekommer på større dybder, som førhen var grødefri.

Læs mere på helhedsplanens side om vanddynamikken i Gudenåen.

Helhedsplanen rummer en beskrivelse af omfanget af oversvømmelser ved forskellige højvandssituationer fra 5 års- til 100 års-hændelser. Der er udarbejdet et værdi- og risikokortlægningsværktøj, som giver et overordnet billede af omfanget af mulige omkostninger ved oversvømmelserne. Ved at kombinere kortlægningen af oversvømmelserne med en værdiopgørelse af de berørte elementer, er der beregnet en værdisætning (”risikoværdi”) af skadernes omfang ved oversvømmelser. Værdisætningen er baseret på værdien af elementerne, der oversvømmes, kombineret med hvor hyppigt oversvømmelserne optræder.

Risikokortet er den endelige udpegning af de mest kritiske arealer ud fra en afvejning af sandsynligheden for oversvømmelse op mod de værdier, der er i risiko for at blive oversvømmet. Kortet giver overblik og kan støtte prioriteringen af indsatsen i kommunens risikoområder. Beregningerne viser ikke, hvorvidt der er sket skade på bygningen eller arealerne, men alene at det beregnede vandspejl i Gudenåen har rørt ved bygningens fundament eller marken. 

Med udgangspunkt i de beregnede oversvømmelser er der med bistand fra Region Midtjylland lavet en opgørelse over de bygninger, der berøres ved hhv. en 20 års og en 100 års oversvømmelsessituation:

Bygningstyper  T=20 år [antal]  T=100 år [antal]
 Landbrugserhverv  10  19
 Landbrug, stuehuse  1  2
 Parcelhus  51  74
 Øvrige boliger  13  24
 Sommerhuse  19  37
 Hoteller/kroer  2  4
 Fritidsformål  12  21
 Udehuse, garager o.lign.  142  203
 Energianlæg  3  4
 Øvrige erhverv  14  31

Det bemærkes, at det især er udhuse, garager o.lign. samt parcelhuse, og ved de sjældnere hændelser også sommerhuse, der bliver berørt af vandet.

Hvis den samme opgørelse laves på kommuneniveau, fordeles de samlede antal påvirkede bygninger på følgende måde:

Kommune  T=20 år [antal]  T=100 år [antal]
 Randers  6  15
 Viborg  19  29
 Favrskov  3  5
 Silkeborg  185  294
 Skanderborg  39  59
 Horsens  11  11
 Hedensted  4  6

 

Læs mere på helhedsplanens side om værktøj til værdi- og risikoanalyse.


I helhedsplanen foretages der vurderinger af generelle virkemidler som tilbageholdelse af vand i hele åens opland eller i søerne i åens hovedløb, uddybning, øget grødeskæring eller ved anvendelse af generelle lavbundsordninger, hvor indgår jordfordeling. Desuden beskrives konkrete muligheder, som kan have effekt lokalt på de 4 ovennævnte delstrækninger

Vurderingerne af de overordnede virkemidler viser, at hverken søerne i åens hovedløb, eller anvendelse af lavninger i hele åens opland kan anvendes til generelt at mindske eller undgå oversvømmelserne i hele åen. Lokalt kan tilbageholdelse i de største søer ses som en mulighed som virkemiddel lokalt. Generel øgning af grødeskæringen vurderes ikke at være realistisk som følge af konsekvenserne på miljøforholdene,, og generel uddybning vil både være anlægsmæssigt, økonomisk og konsekvensmæssigt udelukket. Mindre lokale indsatser kan dog være realistiske, og eventuelt indrettes med en positiv miljømæssig gevinst til følge.

I hele oplandet kan det være aktuelt at foreslå anvendelse af multifunktionel jordfordeling, lavbundsordninger og vådområdeprojekter så skadesomkostningerne reduceres, når vandet indgår i områdernes fremtidige status.

På baggrund heraf har arbejdet med helhedsplanen derfor primært identificeret virkemidler, som har effekt lokalt.

Nedenfor uddybes, hvordan håndteringen afvandet er vurderet ud fra de fire overordnede tilgange.

Forsinkelse og parkering af vand

De tekniske analyser omkring forsinkelse og parkering af vandet har konkluderet, at potentialet er meget begrænset, da det dels kræver meget store volumener for at kunne afhjælpe oversvømmelser langs Gudenåen, og at påvirkninger fra vandet blot flyttes fra et sted til et andet. Potentialet for klimatilpasning ved udtagning af lavbundsjord kan være begrænset, da det samlede lavbundsareal i Gudenåoplandet er begrænset og koncentreret nedstrøms. Byområder udgør ca. 5,5% af det samlede opland, og på den store Gudenå skala har forsinkelse herfra derfor meget begrænset betydning ved de store vinter- og forårshændelser. Forsinkelse og parkering af vand er derfor ikke realistiske virkemidler til løsningen af udfordringer med oversvømmelser i Gudenåens hovedløb og de vandløbsnære arealer heromkring. Det kan dog anvendes lokalt med begrænset effekt.

Læs mere på helhedsplanens side om analyser og modeller.

Bortledning af vand gennem Gudenåen

Regulering: 

Mulighederne for at kunne bortlede mere vand gennem Gudenåen er i mange tilfælde begrænset af national lovgivning og EU-forpligtigelser, som fx vandramme- og habitatdirektiver mv. En fuld udgravning af hele Gudenåen er ikke undersøgt i helhedsplanen, da vurderingen er, at dette hverken er anlægsmæssigt, økonomisk realistisk eller foreneligt med gældende lovgivning. Anlægsarbejdet ved et sådant projekt er meget omfattende, da der skal flyttes meget store mængder materiale i ofte svært fremkommelige områder. Den umiddelbare vurdering er, at omkostninger hertil vil være meget store, og at et sådant projekt alene ikke vil være omkostningseffektivt. Det skal desuden bemærkes, at omkostningerne i høj udstrækning skal finansieres af lodsejerne. 

Restaurering:

Det vurderes at være mere realistisk at kigge på lokale restaureringsprojekter, hvor naturindholdet og vandføringen forbedres samtidigt. Dette vil jf. ovenstående betragtninger om omkostningseffektivitet kun være relevant helt lokalt. Der skal dog fortsat være opmærksomhed på, at dette ikke blot flytter problemet længere nedstrøms, ligesom det ikke kan garantere mod oversvømmelser ved de store, længerevarende hændelser. Uddybning eller udgravning af Gudenåen er derfor ikke ey virkemiddel til at undgå oversvømmelser, men restaureringsprojekter, der øger naturindholdet og samtidigt forbedrer vandafledningen, kan have en effekt lokalt.

Grødeskæring:

Grødeskæring er et virkemiddel, som kan mindske høje vandstande midlertidigt i løbet af vækstsæsonen. Dette styres gennem de gældende regulativer, som er bundet op på den gældende lovgivning. Grødeskæring er derfor et virkemiddel til kortvarigt at imødegå højere vandstande på grund af grødevækst om sommeren, men ikke til at sikre mod oversvømmelser resten af året. Det virker kun, når det er grøde, der er årsag til høj vandstand. Hyppigere grødeskæring har negativ indflydelse på åens miljøforhold og vil derfor være svært fremkommeligt af miljøhensynene.

Tilpasse og lade vandet stå og dermed acceptere vandets placering

Multifunktionel jordfordeling og etablering af vådområder og lavbundsarealer kan være relevant og aktuelt som virkemiddel langs hele Gudenåen, hvis der er lodsejeropbakning hertil. Vandet fjernes ikke ved dette virkemiddel, men man arbejder i stedet for at tilpasse Gudenådalen til et vådere klima ved at fjerne de økonomiske interesser på de oversvømmede arealer. Virkemidlet har desuden en række afledte effekter i form af sikring af kulturarv begravet i jorden, skabe ny natur og bidrage til forbedret vandmiljø ved næringsstoftilbageholdelse samt reduktion af klimagasudledningen. Kombineres dette med lokal sikring ved ejendomme og infrastruktur samt tilpassede anlæg af stier, boardwalks mv. for at skabe adgang til naturen, vurderes det, at der for store dele af Gudenåen vil kunne skabes fremtidssikrede løsninger. Et supplement til jordfordelingen kan være at opkøbe de ejendomme, som berøres i de tilfælde, hvor lodsejer ønsker at sælge.

Sikre interesser lokalt

Sikring lokalt med diger, terrænhævninger, sluse/pumper eller lignende kan sikre mod oversvømmelser blot det projekteres efter det ønskede beskyttelsesniveau. Virkemidlerne vil normalt kun kunne anvendes ved beskyttelse af høje værdier, hvis det skal være omkostningseffektivt.

Læs mere på helhedsplanens side om de generelle virkemidler.

Anbefalinger til de videre arbejde

I det samlede arbejdet med helhedsplanen er der identificeret 2 fokusområder, som vurderes mulige at undersøge nærmere ift. den fremadrettede vandhåndtering langs Gudenåen:

Det første er fokus på lokale løsninger ved byer, bygninger eller infrastruktur igennem tekniske installationer eller tilpasninger mod oversvømmelsessituationerne. Som eksempler herpå kan nævnes:

  • Diger, terrænhævninger eller sluse/pumper, som lokalt kan sikre mod høj vandstand.
  • Anvendelse af eksisterende sluser og bufferkapacitet opstrøms slusen til midlertidig vandstandsreduktion nedstrøms – her skal de opstrøms påvirkninger undersøges nærmere og anvendelse af dette skal ligeledes styres meget præcist ift. timing.

Det andet er fokus på tilpasning af Gudenådalen i samarbejde med lodsejere og interessenter, så der opnås accept af vandets placering ved de store hændelser. Som eksempel herpå kan nævnes:

  • Finde et eller flere forsøgsområder fx sammen med den lokale landbrugsforening/lodsejerforening, og der skabes en dialog med lodsejerne omkring mulighederne i multifunktioneljordfordeling, lavbundsprojekter og vådområder.
  • Belyse de fremtidsperspektiver og potentialer yderligere, som aktører og interesseorganisationer har nævnt i processen for at skabe en klimarobust Gudenådal.

Der er analyseret på en række forskellige virkemidler for denne strækning, og hver for sig kan de ikke løse udfordringerne.

Analysen af terrænændringer langs Gudenåen konkluderer, at der på dele af denne strækning er sket store sætninger – særligt omkring Uldum Kær. Disse arealer oversvømmes allerede i dag og har således ikke store potentialer ift. at kunne forsinke eller parkere vand.

Vandparkering i den øvre del af Gudenåen kan medvirke til lokal forsinkelse af vandet, men ved de store hændelser T20 og T100, så bliver de bassinvolumener, der kan etableres, hurtigt fyldt og virkemidlet vandparkering har derfor ingen effekt ved de store regnhændelser på den samlede Gudenå.
Virkemidler, der afleder vandet hurtigere igennem systemet som fx grødeskæring og uddybning, kan have en lokal sænkende effekt på vandstanden, hvor de laves, men påvirker også vandstanden i modsat retning nedstrøms. Derfor skal brugen af sådanne virkemidler holdes op mod de konsekvenser, de kan give nedstrøms.
Det anbefales, at der ses på lokale løsninger de steder, hvor værdierne er størst, samt at adgangsforhold og brug af naturen sikres ved at hæve stier, broer over vandløb mv. Der kan evt. opsættes et varslingssystem, således at brugerne af naturen ikke går forgæves, når adgange er begrænset af vand.

Læs mere på helhedsplanens side om strækningen og de undersøgte virkemidler.

En større analyse af mulighederne for vandparkering viser, at de store søer er det eneste sted med et potentiale.

Der kører pt. forsøg med regulering af vintervandstanden ved Rye Mølle, og vi afventer disse resultater.

Analysen af vandparkering viser tydeligt, at alle opmagasineringer ovenpå søerne skaber enorme påvirkningszoner, og at der i alle tilfælde er brug for at kunne hæve vandspejlet mere end 1 meter. Vandparkering i ådalen ved søerne kan godt løse udfordringen nedstrøms Silkeborg, men løsningerne vil give tilsvarende oversvømmelser opstrøms samt være i konflikt med gældende lovgivninger.

Beregninger har vist, at indsnævringer og aflejringer i sø-systemet allerede i dag har en betydelig forsinkende effekt ift. transporten af vandet nedstrøms.
Det anbefales, at der laves lokale klimatilpasningsløsninger de steder, hvor behovet er størst. Fx er Skanderborg Kommune allerede ved at finde en løsning for ejendommene ved Alken Enge, hvor man arbejder for en løsning, der kombinerer vandparkering, lodsejeraftaler, tilgængelighed til naturen med de store kulturhistoriske interesser. Det er sådanne lokale tiltag og/eller opdaterede beredskabsplaner, der vurderes at være mest omkostningseffektive for områderne ved søerne ned til Silkeborg slusen.

Ved hændelsen i februar 2020, der var på niveau med en 100 års-hændelse baseret på vandføring, var der overskridelse af kapaciteten ved slusen i Silkeborg, uden at det dog medførte oversvømmelser ovenfor. Vandstanden ovenfor slusen i Silkeborg er uafhængig af grøde, så tidspunktet for en ekstremhændelse er uden betydning. Dette er dog ikke gældende for vandstanden i Silkeborg Langsø, der er afhængig af det aktuelle grødeniveau i Gudenåen.

Ønskes et højere sikringsniveau for ejendomme ovenfor slusen, vil det imidlertid ikke være tilstrækkeligt at udvide slusekapaciteten, da selve Remstrup Å bliver en kapacitetsbegrænsning ved så høje vandføringer. Øges kapaciteten af slusen og Remstrup Å for at sikre ejendomme i Silkeborg, er der risiko for at give en lidt højere vandstand i Gudenå nedstrøms Silkeborg, herunder Silkeborg Langsø, som følge af reduceret opmagasinering i Silkeborg Søerne. Effekten af opmagasineringen i Silkeborg var ca. 10 cm lavere vandstand ved Svostrup Kro i februar 2020. Det ville i teorien være muligt at sikre en endnu lavere vandstand, hvis det tilgængelige opmagasineringsvolumen udnyttes bedre. Heri ligger dog også en væsentlig risiko for, at det tilgængelige opmagasineringsvolumen fyldes op for hurtigt, hvorved oversvømmelserne nedstrøms forværres. I tillæg hertil vurderes det, med henvisning til Silkeborgsøernes status som habitatområde, ikke muligt at udføre de anlægsmæssige tiltag, der er nødvendige for at kunne styre opmagasineringen i søerne. Vi anbefaler derfor at bibeholde slusen i dets nuværende form, og at der laves en beredskabsplan ift. sikring af ejendommene opstrøms. Som forarbejde til den beredskabsplan skal der belyses, hvad der er det kritiske niveau, og hvor skaderne indtræffer først, samt hvilke tiltag der bør/kan iværksættes i form af fx watertubes, således vandet ikke blot pumpes ned, hvor det giver nye udfordringer.

Læs mere på helhedsplanens side om strækningen og de undersøgte virkemidler.


Udfordringerne med oversvømmelse i Silkeborg kan primært henledes til forhøjet vandstand i Silkeborg Langsø, der styres af kapaciteten i Gudenåen mellem Ringvejsbroen og Resenbro. Tilbagestuvningen fra Gudenåen slår igennem helt op til Ørnsø via Lysåen.

Såfremt det besluttes at sikre Silkeborg mod oversvømmelser på niveau med hændelsen i februar 2020; T=100, anbefales det, at følgende virkemidler til at sænke vandstanden i Silkeborg Langsø undersøges nærmere i en forundersøgelse samt dynamisk beregning ved brug af Gudenåmodellen til at vise effekterne som et samlet tiltag og afklare nedstrømspåvirkninger:

  • Fjernelse af tagrørsbevoksning lang Gudenåen mellem Ringvejsbroen og Resenbro
  • Etablering af automatisk sluse-pumpeanlæg ved Viborgbroen
  • Forhøjning af Trækstien på nordsiden af Silkeborg Langsø langs Ansvej samt evt. andre steder nedstrøms.

Virkemidlet med et automatisk sluse- og pumpeanlæg ved Viborgbroen kan sikre ejendomme i den vestlige del af Silkeborg Langsø, Lysbro Å og Ørnsø, da anlægget kan fastholde en lavere vandstand end den i Gudenåen ved Ringvejsbroen. Det anbefales, at der foretages en nærmere vurdering af dette projekt ift. gældende lovgivning, pris, omkostningseffektivitet og konsekvens for arealer nedstrøms sluseanlægget. Det bør desuden undersøges, om anlægget kan medvirke til at sikre forsyningens serviceniveau, således der kan ske en medfinansiering i henhold til Medfinansieringsbekendtgørelsen.
Vandstanden i den østlige del af Silkeborg Langsø vil kun kunne sænkes til acceptabelt niveau ved en regulering af Gudenå mellem Ringvejsbroen og Resenbro. De miljømæssige og økonomiske omkostninger ved en regulering vurderes at overstige omkostningerne ved en målrettet sikring af de udsatte ejendomme langs Ansvej og evt. nedstrøms. Derfor anbefales det at sikre ejendommene ved Ansvej med et dige i form af en forhøjelse af Trækstien. I tilfælde af bagvand, enten i form af overfladevand fra de nordlige arealer eller overløb fra Silkeborg Langsø, skal der være en beredskabsplan for overpumpning og yderligere forhøjning af Trækstien.

Vandstanden i den østlige del af Silkeborg Langsø vil dog kunne aflastes under ekstremhændelser ved at fjerne tagrørsbevoksningen langs Gudenå mellem Ringvejsbroen og Resenbro, f.eks. ved et græsningsprojekt eller ved systematisk høst af tagrørene. Effekten af dette tiltag vil primært virke i den østlige del af Silkeborg Langsø, hvis sluse-pumpeanlægget i Viborgbroen bliver etableret. Det kan dog have den positive effekt, at perioden for overpumpning i perioder med forhøjet vandstand kan reduceres med deraf reducerede udgifter til strøm.

Der er mange lavtliggende landbrugsarealer på denne strækning. Disse arealer kan ikke beskyttes mod oversvømmelser på en omkostningseffektiv måde. Det strider mod miljølovgivningen at bruge grødeskæring som et virkemiddel til at reducere sommervandstanden permanent. Vedligeholdelse af åen er reguleret gennem det gældende regulativ.

Større anlægsmæssige virkemidler som dobbeltprofil og ekstra parallelt vandløbsprofil er svære at realisere ift. lovgivningsmæssige barrierer samt kulturhistorie. Silkeborg Museum oplyser, at der er mange fortidsminder begravet i ådalen, der vil blive påvirket negativt af store anlægsarbejder. Fortidsminderne beskyttes ofte bedst ved en permanent oversvømmelse.

Der blev i 2020 gennemført en opmåling af strækningen. Sammenligning af 2020-opmålingen med 2011-opmålingen viser en meget høj grad af overensstemmelse, hvilket ses sen om bekræftelse af opfattelsen af Gudenåen som et meget formstabilt vandløb. Dermed udelukker 2020-opmålingen ved direkte sammenligning med 2011-opmålingen profilforandringer og aflejringer som de primære årsager til de forhøjede vandstande, der har kunnet registreres i de senere år.

En analyse har vist, at især tørvejorderne på strækningen har sat sig over tid og dermed bliver lettere oversvømmet. Det forstærker de klimamæssige udfordringer.

Læs mere på helhedsplanens side om strækningen og de undersøgte virkemidler.

Gudenåen er fra Langå og ud til Gudenåens udløb i Randers fjord påvirket af tidevandszonen, men allerede ved Ulstrup ligger Gudenåens bund under havets overflade. Der er tidligere gennemført store lavbundsprojekt ved udløbet af Gudenå til Randers fjord, som giver plads til Gudenåen. Det viser sig også i analysen over tilstrømning til Gudenåen, hvor der tydeligt ses, at de største koncentrationer af lavbundsjord findes på denne strækning.

Seneste opmåling er gennemført medio 2020. Sammenlignet med opmålingen foretaget i 2009-2010 med supplerende opmåling i 2015. Ved sammenligning af vandspejlsberegninger mellem de to opmålinger ses, at vandspejlsforskellen svinger i intervallet +8 cm og -7 cm. Det kan således konkluderes, at vandføringsevnen ikke har ændret sig nævneværdigt siden seneste opmåling.

På baggrund af opmålingen foretaget medio 2020 er der udført beregninger vedr. påvirkningerne fra grødeøerne på vandføringsevnen. Ved opmålingen fra 2020 set i forhold til opmålingen af grødeøerne foretaget i 2015 ses en mindre borterosion af grødeøerne. Det betyder, at vandføringsevnen er blevet en lille smule bedre ved grødeøerne i 2020 end i 2015. Der ses en påvirkning af grødeøerne på 10-15 cm ca. 37 dage om året i Gudenå ved udløbet af Nørre Å. 5-10 cm påvirkning forekommer ca. 163 dage årligt, mens 0-5 cm påvirkning af grødeøerne forekommer ca. 165 dage om året. Ved fjernelse af grødeøerne og bortskæring af grøden, ses en ringe effekt ift. de vandstande, der opleves ved T20- og T100-hændelser. Selv med en reduktion på 10 cm. vil vandet stadig stå over brinken mange steder på strækningen. Mulighederne for at kunne grødeskære og bortgrave grødeøerne i Gudenåen er i mange tilfælde begrænset gennem gældende lovgivning, vandramme- og habitatdirektiver mv.

Der er gennemført et forprojekt vedr. sikring af Bjerringbro By. Iværksættes dette, vurderes det at være den bedst mulig sikring mod oversvømmelser. Der er også igangværende klimasikringsprojekter ved Randers by. De oplevede udfordringer ved Ulstrup var begrænsende ved hændelsen i februar og marts 2020, dog kan det overvejes om nødvendigt at anvende lokale løsninger eller jordfordeling/vådområder.

Analyser af vandparkeringspotentialet i Tange Sø viser, at vandet kan holdes under kritisk kote ved Bjerringbro i op til 15 dage, afhængigt af hvor meget vand, der skal tilbageholdes, men det vil ikke kunne afhjælpe oversvømmelser af de mange lavtliggende landbrugsarealer på denne strækning. Gennemføres ovenstående projekt med at sikre lokalt i Bjerringbro, vil dette dermed ikke have relevans.

Gennemførsel af et vandløbsrestaureringsprojekt, hvor der etableres et mere naturligt vandløbsprofil med bedre fysiske forhold, som kan understøtte målopfyldelsen og samlet set virke naturforbedrende, kunne indrettes, så det samtidig får en indvirkning på vandstanden i Bjerringbro. Anlæggets store skala og forholdsvis begrænsede virkning på vandstanden forudsætter imidlertid, at virkemidlet anvendes i forbindelse med en helhedsplanlægning for natur, miljø og klimatilpasning. Her skal det ligeledes vurderes ift. påvirkningen af vandstanden nedstrøms samt det kulturhistoriske hensyn. Derfor vil det også på denne strækning være relevant at afdække interessen for jordfordeling, vådområder og lavbundsprojekter.

Læs mere på helhedsplanens side om strækningen og de undersøgte virkemidler.

Gennem interview og workshop med lokale aktører og interessenter er der fremkommet en række synspunkter og inputs til, hvilke elementer der er de vigtigste i fremtidens ålandskab langs Gudenåen. Mirian Jensen, Erhvervs-PhD; Institut for planlægning på AAU, WSP og Skanderborg Forsyning A/S har sammendraget den viden, der er indhentet gennem dette arbejdet. Du kan se en præsentation af arbejdet her:

 

Læs mere om interessentperspektiverne her.